Baggrund

Esbjerg Ingeniørerne er stiftet af Ingeniør Finn Bojsen i sommeren 2014. Efter 29 år i rådgivningsbranchen med gode resultater var det på tide at etablere egen forretning, hvor jeg kan kombinere den solide viden om byggeri med projektudvikling og dermed få to indfaldsvinkler til projekterne og kunderne.

Jeg er kendt for at være en dygtig ingeniør, der også kan præstere godt købmandsskab. Det betyder noget i Vestjylland, hvor man er vant til at få noget for pengene. Alt kan forhandles og samme arbejde har ofte forskellig pris. Som rådgiver skal man kunne finde det bedste tilbud til kunderne og stadig have en tilfreds leverandør.

Jeg har gennem årene gennemført mange store og små projekter, altid med succes og et positivt sagsforløb. Kunderne kender mig og ved, at jeg ”trækker igennem”. Derfor har jeg allerede inden etableringen fået mange opfordringer fra tidligere kunder om at starte op som selvstændig, og det er nu gjort. Mange gamle kunder har været venlige at kvittere med store ordrer, så vi får en flyvende start med markante projekter.

Jeg har arbejdet på alle former for byggeprojekter lige fra meget store kraftværksprojekter til små villabyggerier og har derfor den rette skala uanset byggeriets størrelse. Det er vigtigt, for alle sager kræver indsats, og man skal fokusere rigtigt fra starten. Det nytter heller ikke, at man i startfasen tegner et fantastisk projekt, hvis budgettet så overskrides med 50%.

Derfor er styring og rådgivning af selve processen vigtig, lige fra idéen fødes, til udarbejdelsen af tegningerne, tilbudsindhentningen, kontraktindgåelse, byggestyringen, til afleveringen af projektet til kunden.

"Ingeniørvidenskab kombineret med godt købmandsskab - dét er en god cocktail."​

- Finn Bojsen

Firmainformation​

Esbjerg Ingeniørerne​

Nordre Dokkaj 7 1. sal​

6700 Esbjerg​

CVR: 36035382​

Kontakt

​Tlf: 20 11 80 70

Mob: 23 69 15 40

E-mail: info@esbing.dk

Medlem af